Skandinaviens bedste
Af Bo N K
Ja, intet mindre end Skandinaviens bedste træner blev han udråbt til, Ståle Solbakken, efter at det lykkedes at vinde 4-0 hjemme over AaB. Det var selvfølgelig hjertevennen og bestyrelsesformanden Flemming Østergaard som stod bag udbruddet til BT.
Nu skulle man ellers tro at Skandinaviens bedste træner ville klare sig bedre med Skandinaviens absolut største ressourcer og dyreste trup end at ligge nr. 2 i ligaen, men det skal vel ikke forstyrre jubelen. Og sejren over AaB ligner da grangiveligt også slutningen på den spille- og resultatmæssige krise som Østergaard og Solbakken skiftevis har benægtet og erkendt i de seneste par uger.
Men hvor de ikke rigtigt har kunnet være enige med sig selv om hvorvidt der var krise eller ej, så var de i hvert fald meget enige om at den højest har eksisteret i ganske få uger i løbet af foråret. At man også lå nummer 2 efter en meget bleg efterårssæson som sluttede med at man selv blev ydmyget 4-0 mod ubetydelige Aberdeen, synes i hvert fald ikke at være taget i betragtning.
Pyrrhisk
Ældre fans vil sikkert huske tilbage til 4-1
sejren over Silkeborg i juni 1994 hvor Silkeborg ugen efter kunne kåres som danske
mestre. Dengang interesserede undertegnede sig dog ikke rigtigt for dansk ligafodbold,
så tankerne gik i stedet mod slaget ved Asculum i år 279
f.v.t.
Det er i hvert fald let at forestille sig at Ståle nu, set fra Østre Allé, har tilegnet sig den erfaring som en kortvarig(!) krise giver, og som han egentlig manglede da han fik forlænget sin kontrakt til 2011. Og selvom det næppe ligefrem bliver til endnu en kontraktforlængelse oven på denne sæson, ligger det i hvert fald ikke længere i kortene at der for alvor skal tænkes om i den sportslige afdeling, hverken hvad angår konceptet eller ledelsen.
Skulle AaB-kampen virkelig være en indledning på et fantastisk comeback hvor FC Kbh vinder sine sidste fem kampe og AaB taber sine fire sidste, og FC Kbh dermed står med guldet, vil hele den sportslige ledelse da også stå med et stærkt argument for at krisen kun var midlertidig, og at det kun handlede om at arbejde tålmodigt videre inden for samme koncept. Skulle det blive til mindre end dét, vil de nu nok ikke evne at overbevise mange andre end sig selv om at 'krisen' kun foregik i april måned. Ligesom de i vinters næppe fik overbevist mange andre end sig selv om at holdet først fik kritik efter Aberdeen-kampen.
Men gentager man det ofte nok, er det tit den version som kommer til at stå tilbage som sandheden i den del af pressen som excellerer i kort hukommelse. Og når det gælder fodbold, er det størstedelen. Således bragte Politiken i sin seneste søndagsudgave en baggrundsartikel hvor denne udlægning fik lov at stå uimodsagt:
"Det fortæller en del om, at man som FCK-træner ikke kan leve ret længe på fortidens præstationer", siger TV3's ekspert Peter Kjær.
"Men FC København har jo også selv sat standarden for, hvad der er et acceptabelt niveau for dem. Og det er en tredje- eller fjerdeplads altså ikke. Indtil foråret begyndte, var der jo heller ingen kritik af Solbakken. Den kom først, da det begyndte at halte, og det ser jeg faktisk som en helt naturlig reaktion i en klub, der har sat sig som mindstemål at vinde det danske mesterskab."
Nu hører undertegnede ellers blandt dem som mener at Peter Kjær er en af de mest interessante 'eksperter' at høre på, men når selv han – som sågar har spillet i Aberdeen – har glemt afslutningen på efteråret, står det skralt til med hukommelsen.
Nu sidder de der
Men hvad er det egentlig der har givet succes i de seneste par kampe?
Bemærkelsesværdigt nok har man klaret sig uden holdets klart bedste spiller, Grønkjær,
og man har endda spillet meget mere langs jorden end man har gjort i det meste af
sæsonen. Det er en tendens som synes at være kommet i løbet af foråret, og i sig
selv er dét en understregning af at man skal passe på med at sætte Ståles stil alt
for meget i bås. Noget som Mandagstræneren måske har været lige slem nok til på det
seneste.
Men først og fremmest har effektiviteten været langt større end hidtil i foråret; mod AaB scorede holdet sågar på samtlige afslutninger inden for rammen iflg. bold.dk's statistik og havde kun 5 afslutninger uden for. Det synes unægteligt at styrke Solbakkens argument om at 'krisen' primært handlede om effektivitet. Omend den samme diagnose jo blev sat på efterårets trængsler – hvor tallene i Stamværtshusets opgørelse afslørede at det snarere var mangel på kreativitet der var problemet. Eftersom der ikke blev skabt flere chancer end at det på papiret skulle række til en midterplacering.
En næsten lige så markant effektivitet prægede holdet mod FC Nordsjælland i torsdagens kamp. For første gang i foråret 'tabte' FC Kbh statistikken for afslutninger inden for rammen (7-6 til Nordsjælland), men kampen blev altså vundet med 1-2. Overvægten i boldbesiddelse var også mindre end hidtil i foråret (44-56), og mod AaB var den endnu mindre – helt nede på 51-49.
Så man kunne næsten fristes til at konkludere at der er blevet spillet markant smartere og mere kraft-effektivt i de seneste kampe. I seneste klumme mente Mandagstræneren at vide at det var meget længe siden at FC Kbh sidst havde scoret et mål der ikke kom af et massivt pres med mange spillere involveret, men i stedet af hurtige og smarte kombinationer. I den forbindelse var Atibas mål til 1-0 hjemme mod AGF lige smuttet; det kom efter en hård flad bold fra bagkæden til Nordstrand som på første berøring sendte den videre til Atiba som kom i et dybt løb i venstre side. Efter at have scannet hukommelsen (og et par kampreferater) fra resten af foråret var konklusionen dog at det var forårets eneste mål af slagsen, men i går kom så en næsten nøjagtig kopi af det samme mål ved scoringen til 2-0 efter 57 minutter. Eneste forskel var sådan set at Nordstrand denne gang ikke sendte bolden fladt videre, men i en bue over den tykke dreng i AaB's forsvar, Danny Califf.
Det var både smart og effektivt, og det styrker formodningen om at hvis der skal spilles hurtigt langs jorden, så er Nordstrand en helt essentiel brik. Ja, man fristes sågar til at se et mønster: Spillet blev værre og værre i løbet af efteråret mens Nordstands formkurve dalede, og først nu hvor han for alvor er tilbage, begynder kvaliteten at stige igen.
Løst op eller opløst?
Det er dog nok i nogen grad at vende kausaliteten på hovedet, og effektivitet fik vi
nu også at se fra hans direkte konkurrent, 22 mio.-manden Ailton, som scorede sit
første sæsonmål til slutstillingen 4-0 mod AaB. Det har fået
mandens vedholdende fans til at erklære at nu er der hul på bylden, men det
er ærligt talt lidt svært at tro på at der bare har været tale om en mental blokering.
Da Ailton for lidt over et år siden, 15. april 2007, efter 9 minutter saksesparkede bolden i nettet til 1-0 mod OB i en kamp som endte 4-2, sad undertegnede da også og tænkte at nu måtte han da være alle eventuelle mentale blokeringer kvit, og nu ville vi få hans sande niveau at se. Hvilket vi sandsynligvis gjorde – og det var ikke specielt meget højere end det havde været hidtil og har været siden. Efter målet i går havde han da heller ikke så meget andet end overambitiøse driblinger og masser af boldtab at byde på, ganske som vi er vant til at se ham.
En anden spiller som måske har større chance for at gøre Mandagstrænerens spådomme til skamme, er Oscar Wendt. Det er synd at sige at undertegnede har haft megen fidus til ham, men kan han holde den form som han har vist i de seneste kampe, begynder han pludselig at ligne en regulær klassespiller. Ikke nok med at han har vist en helt ny aggressivitet i sine fremstød – som også gav en assist i Farum ved det afgørende mål – han er sågar også begyndt at tackle igennem og køre modstanderne ud over sidelinjen når det er nødvendigt. Hvis vi virkelig har set det sidste til den noget pjevsede spiller han har været hidtil, er det en vældigt glædelig overraskelse. Også selvom det nok er for sent til at rette op på denne sæson.
