Mandagstræneren - klogere bliver det ikke

FC København i den vide verden

Marathon-interview med Niels-Christian Holmstrøm - Del 3

- Der er en anden ting jeg kunne tænke mig at høre om. I fankredse har vi noget vi kalder Ashvetia-doktrinen. Er det noget der siger dig noget?

- Nej, det er ikke én jeg kender.

- Så kan jeg prøve at forklare hvad det dækker over. Det er baseret på en observation af at FC København siden salget af Mikhail Ashvetia til Lokomotiv Moskva ikke har købt en eneste spiller som ikke enten er skandinav eller har spillet i Skandinavien. Dækker det over en bevidst politik?

- Nej, den er ikke bevidst, det må jeg sige. Jeg er ikke bekendt med at Ashvetia hverken skulle have skræmt os eller andet.

- Klubben slap jo for så vidt også meget godt af med ham.

- Ja, man kan sige at eventyret jo ikke kostede noget. Men det der jo er problemstillingen, og som var det for ham — og som vi i de her år oplever med specielt vores kvindehåndboldhold — det er at vi har problemer med Østeuropa.
    Guderne skal vide at der er mange dygtige spillere både på Balkan og i det tidligere Sovjetunionen — selvom mafiaen køber mange af dem op — og der er fantastiske spillere hele vejen fra Polen og nedefter. Og hvor meget får de i løn, og hvor mange store klubber er der, og kunne man ikke tiltrække nogle af dem?
    Og vi har jo også været rundt om både polske, bulgarske og kroatiske spillere som var fantastisk dygtige fodboldspillere. Men de er generelt meget, meget vanskelige at integrere. Sprogligt er det meget vanskeligt, og ligeledes mentalitetsmæssigt. Vi har jo også haft andre end Ashvetia, vi har haft Urmas Rooba og Balázs Rabóczki, og de har oven i købet haft en baggrund i Danmark og Sverige og kunne lidt af sproget.
    Men! Også deres mentalitet er altså, med al respekt, en lille smule anderledes, og de er meget svære at få til at blive en del af truppen rent socialt. Det er jo ikke fordi vi ikke gør os anstrengelser, vi synes faktisk det er meget vigtigt. Med Ashvetia gjorde vi os sgu også meget umage; ud over at have set ham i et par kampe havde vi ham jo fandeme også ovre i 4 dage og træne med inden vi tog stilling til ham, og manden havde jo afgjort nogle redskaber der var interessante.
    Men vi oplever det samme med håndbolden; der har vi jo også Luca fra Rumænien, Palinger fra Ungarn og hvad faen vi nu ellers har haft. Det er... meget, meget, meget vanskeligt. Og jeg er jo lidt bekymret på EU's vegne, kan man sige, for der er sgu nogle mentalitetsforskelle!
    Men så er vi jo tilbage til det vi snakkede om før: Det er også vigtigt at vi lige p.t. får spillere ind som relativt hurtigt er i stand til, både indstillingsmæssigt og fodboldmæssigt, at gå ind i den spillestil vi har. Og det kræver altså en meget kollektiv tankegang, det kræver en evne til at kunne kommunikere. Vores spillestil kræver enormt meget kommunikation, også på banen. Det ser man måske ikke fra tilskuerpladserne, men spillerne snakker meget.
    Og selvom det er blevet bedre nu, så var der da kommunikationsvanskeligheder tidligere; Balázs var en teknisk meget dygtig målmand, men han havde problemer med kommunikationen, og det handlede også om at han ikke var en del af festen i omklædningsrummet. Hvis ikke du får sporet dig ind på folk, så opstår der lige pludselig pressede situationer hvor der skal være en intuitiv forståelse — som så ikke er der. Det bliver så et problem for spillere på alle pladser.

- Álvaro og Atiba skulle jo dog også en tur om Skandinavien før de havnede her?

- De har jo en anden tilgang til det! Nu har Atiba f.eks. en nordamerikansk tilgang til det, og det er jo en helt anden vindermentalitet. Brasilianere er så mere følsomme mennesker og skal behandles på en helt anden måde...

- Ja, men de skulle OGSÅ over Sverige før de kom hertil! Der er jo hverken hentet nord- eller sydamerikanere direkte over Atlanten.

- Nahr... men vi har da haft nogen på besøg. Der har så bare været forskellige andre årsager til ikke at skrive med dem. Omvendt har vi så haft en del sydafrikanere! Og de er jo lige så eksotiske på deres måde. Det er så på en strategisk baggrund, og vi har været glade for det tilskud til symfonien som skolen dernede har givet.

Fra Port Elizabeth til Porto Allegre

- Med hensyn til Sydafrika snakkede du iøvrigt noget om at spillerne dernedefra havde en noget anden fysik end vi f.eks. ser hos spillere fra Vestafrika.

- Joeh. Det er rigtigt. Men sydafrikanere er nu også lidt mere disciplinerede. Altså... det er ikke sjovt at have spillere som ikke kommer til tiden og ikke kan passe aftaler, og hvor man ikke ved om de skal besøge deres 500 onkler og tanter på vejen hjem fra en eller anden kamp eller slutrunde. Eksemplerne er jo legio i europæisk fodbold, og det kan du klare med 40 spillere i staben, men ikke med 25.

- Men nu tænkte jeg snarere på om det egentlig var det rigtige sted i verden at etablere sig?

- Nah, men vi havde jo ikke etableret os med mindre vi var blevet inviteret til det. Det er jo eddermuggeme langt væk. Men vi har haft meget glæde af det!
    Det har været overordentligt spændende, og vi ville også gerne have fortsat hvis det havde været muligt, men altså... man kan jo ikke komme længere væk. Så skulle det have været i Ildlandet, måske, eller i New Zealand.
    Skulle man lave noget tilsvarende, så har vi da nogle projekter liggende blandt andet i Kroatien — hvor der efter min mening er nogle meget store muligheder. Der er en meget stor... boldkultur i det område, og de uddanner nogle fantastisk dygtige fodboldspillere.
    Men igen: Det jeg tror vi skal gøre, og som vi taler meget om, er at vi med afsæt i vores organisation skal prøve at finde spillerne i en lidt yngre alder og dermed præge dem den vej rundt. Jeg tror at hvis vi får dem som færdige spillere, så er det for svært. Og det gælder også i Sydamerika hvor vi jo har været rundt og sondere terrænet, men ikke rigtigt har turdet og villet og kunnet.
    Og det har jo også noget med sprog at gøre. Hvis man finder en 24-25 årig som kun taler portugisisk — det er ikke lige mit stærkeste sprog selvom jeg nu kan en del andre. Der tror jeg i højere grad vi skal kigge på at få nogle 17-18-19 årige spillere over. Og det er jo også lidt billigere. Der er nogle upsides og nogle downsides, men måske kan man derigennem udkrystallisere nogen som måske finansielt set kan betale eventyret og som selvfølgelig også fodboldmæssigt kan tilføre noget, hvilket stadig er det afgørende.
    Men vi er jo ikke bare ude for at finde spillere der kan gøre det så eksotisk som muligt; først og fremmest vil vi jo gerne uddanne vores egne spillere. FCK-spillere som vi uddanner til vores eget hold. Og det vi så ikke selv kan uddanne, det må vi supplere med tilkøb.

- Men skulle det være modellen fra Sydafrika, altså med skoler, eller snarere et traditionelt scouting-netværk?

- Nej, vi taler om at bruge den eksisterende scouting og så tage skridtet og sige: Nu tager vi dem og dem og dem. Nu har vi så også mulighederne med vores nye træningscenter, der kan vi indlogere dem.
Det er jo helt afgørende hvordan man får integreret de mennesker man tager ansvar for. Og det gør man altså ikke bare ved at de kommer herover i Parken og kigger sig omkring. Prøv at kigge ud af vinduet, og forestil dig at du var argentiner, brasilianer eller nigerianer — du ville jo løbe skrigende bort.

- Og så snart de skulle være under 18, siger de nye FIFA-regler jo at hele familien skulle hives med over.

- Ja, det kan vi jo ikke! De skal være over 18 år.

- Men når vi taler om scouting-netværket, i hvor høj grad eksisterer det så allerede?

- Vi synes selv vi har ret mange gode kontakter.

- Men ikke ANSATTE — snarere kontakter?

- Nej, det er lidt på kontraktbasis. Det er no cure, no pay.

- Både når det gælder Sydamerika og Østeuropa?

- Ja. Men både vores trænere og jeg selv kender jo ganske mange mennesker rundt omkring som vi prøver at holde kontakt med. Og vi kender jo også lokale — både danskere og andre som er i forskellige verdensdele og som følger lidt med for os lokalt og siger hvem vi skal holde øje med.
Og så er internettet jo en fantastisk opfindelse. Vi har jo nogle redskaber herinde som man måske ikke lige tænker over findes, og som gør at vi har kamprapporter nærmest fra alle fodboldkampe der spilles i hele verden. Og vi har ganske præcise profiler af de mest mystiske spillere.
Og det benytter vi os jo af, for ellers er det jo helt uoverkommeligt. Det vælter jo ind med mails og faxer hver eneste dag fra mærkelige mennesker.

Værdikrisen

- Jeg kunne også godt tænke mig at snakke om kontinuitet. Der har været masser af udskiftning i truppen, og er kontinuitet så mere end et ord?

- Det er jo det; jeg synes selvfølgelig at udskiftningen af spillere er alt for stor. Når jeg kigger op på billedet på mit kontor af danmarksmestrene fra 2001, så vil jeg tro at de to eneste der er er tilbage, er Carsten V. og mig selv. Og så Mio.

- Og Leo.

- Ja, også ham! Men det er jo en kolossal udskiftning på meget kort tid, og det er jo ikke noget vi vil. Men vi må jo erkende at det er en del af mekanismerne omkring kontrakter på tid, og det må vi leve med så godt vi kan.
Omvendt må man også sige at det er klart at de udskiftninger vi har haft her det sidste års tid, de har været præget af at vi har følt at vi godt ville tage et skridt mere i retning af noget vi kan kalde yderligere professionalisering af holdet. Og der har vi nøje vurderet, både fodboldmæssigt og indstillingsmæssigt, hvilke dele af truppen vi skulle prioritere og ikke prioritere.

- Ledelsen har kaldt tilstandene i efteråret 2004 for en 'værdikrise'. Hvordan skal det forstås?

- Jeg syntes klart der var spillere der så ud som om de ikke havde forstået budskabet.

- Udefra set lignede det nærmest en udrensning af de spillere som var kommet op fra KB's rækker.

- Det var lidt tilfældigt! Når det gælder Traoré og Jesper Bech, så var der nogle transfers involveret som også handlede om at der var nogle bud på dem, og de havde også lyst til noget andet.
Det er sådan en naturlig del af forretningen at købe og sælge spillere. Der er spillere man gerne ville beholde, men hvor man får et tilbud man ikke kan sige nej til, både på spillernes og på egne vegne. Og så er der selvfølgelig spillere hvor kontrakterne ikke bliver forlænget! Som man ikke ønsker at forlænge med og gerne vil af med. Sådan er det jo!

- Så du ser ikke et mønster i at det var KB-spillere der forlod os?

- Nej, og det mener jeg sådan set heller ikke at det var! Mig bekendt har vi da også sagt farvel til spillere som Janne Saarinen og Carsten Fredgaard, Peter Møller har valgt at stoppe og så videre. Og uden at det har noget at gøre med den her værdikrise-kontekst, det er jo lidt blandet om det overhovedet var vores vurdering at de skulle være her eller ikke være her.
Der er jo også nogle gange en længere planlægningshorisont både mht. til- og afgange af spillere som også skal passe sammen i forhold til forretningen. Vi kan jo ikke bare bede hele produktionsapparatet om at gå og så tage nogle andre, og vi kan jo heller ikke få — der er jo ikke frit valg på alle hylder.

Alibifodbold og granatchok

- Det lykkedes dog at få Atiba til klubben. Han ser godt nok spændende ud.

- Det håber vi jo! Han er en ung mand, så han er udviklingsklar.

- Set udefra virker det også som om man har brugt noget tid på at få den centrale midtbane på plads for alvor, på at finde det rigtige makkerpar?

- Det er også rigtigt. Der er jo forskellige elementer i det, man kan jo sige at Tobias jo også var en spiller vi var efter i et godt stykke tid og først lykkedes at få til en passende sum penge da vi endelig fik ham.
    Vi syntes jo også at Tobias var en god spiller som fortsat kunne udvikles. Når han kommer til os som 24-årig, så er der stadig muligheder for at udvikle ham. Og man kan også have en 22-årig som Christian Poulsen som havde noget af det dér, og så kommer han ned til Schalke og spiller i 2 år mere alibifodbold og mere på tværs og baglæns end Tobias nogensinde har gjort for FC København. Så hvad fanden har de brug for ham til dernede hvis de kun vil bruge ham til dét? Det er så heldigvis blevet lidt bedre på det sidste!
    Men sådan er det; spillere udvikler sig, og hvis man ser nogle værdifulde spidskompetencer hos en spiller, så prøver man selvfølgelig med de byggestene der er, at komplementere holdet. Det var også det Hans var i gang med over en længere periode, også at prøve forskellige opstillinger på midtbanen. Både den almindelige flade firekæde og også med tre centrale eller diamant eller hvad det nu kan være.
    Og alle opstillinger har deres fordele og ulemper rent taktisk, for så skal der justeres andre steder, enten fremme eller tilbage. Og lige i øjeblikket vil jeg da sige, selvom fodbold jo er meget forudsigeligt: Slipper vi for skader på vores stamspillere — så bliver vi meget svære at have med at gøre.

- Hvis vi lige kigger på Linderoths start i klubben, så kom han jo midt i 'værdikrisen'. Kom det også til at præge hans lidt underlige start i klubben?

- Ja, det er jo klart at der var meget der flagrede. Vi havde jo også tilgang af en sjov spiller som Magne Hoseth i en periode... og alle de her spillere har jo deres kvaliteter — ellers havde vi jo heller ikke købt dem — men omvendt må vi også konstatere at vi havde ikke helt den sammenhæng, den indstilling, den attitude, der skal være til stede.
Et FC København-hold skal gå på banen med vinderindstilling, for der kommer 20.000 mennesker og ser dem spille. Hvis de ikke lige kan blive underholdt på dagen, så kan de i hvert fald blive vidne til nogen der sælger sig for holdet. Det må man som minimum forvente. Og så er det ikke nok at stå på en bar i København bagefter og forklare alle at det også er alle de andre der er idioter. Ingen nævnt, ingen glemt!

- Men det var også en helt ny central midtbane der blev købt lige før en Champions League-kvalifikation?

- Jo, men vi vidste jo også at det forår vi spillede igennem, og hvor det gik fantastisk, der var truppen meget snæver. Og vi vidste også godt at unge spillere er formustabile. Folk er jo altid kloge bagefter: Først havde man råbt på hvorfor vi ikke havde købt nogle spillere, og da vi så købte to, blev de unge spillere hevet i et TV-studie og blev spurgt om det ikke var helt forfærdeligt at vi havde købt nogen. Men det er mit lod, og jeg påtager mig gerne ansvaret.

- Og nu vi er ved det, så skal vi ikke snakke om Gorica?

- Nah, som jeg sagde før, så er det en af de katastrofer man aldrig helt slipper over. Det er jo dybt traumatisk, også fordi det ikke kun er et enkelt dårligt resultat der ødelægger en sæson, det sætter FC København tilbage i 5 år.
Og et resultat som logisk set ikke burde være forekommet. Nu var der da mange udmærkede fodboldspillere på det hold, men vi går ned og vinder 2-1 dernede, og vi er marginaler og to skud på indersiden af stolpen — Bergvold har et og en anden et til — fra at vinde 3-1 og 4-1 på udebane. Selv Peter Møller giver den en tåfiler med venstrebenet i første halvleg. Og så går der 10 minutter i slutningen af første halvleg i returen som man taber den kamp på. Det... det...

- Det var ikke i sig selv en kamp der fik dig til at sadle om på nogen måde?

- Den kaster jo et granatchok ned i spillertruppen, og så kommer der en selvforstærkende virkning som gør at vi må hanke op i spillertruppen og sige at vi må tage skeen i den anden hånd.
Og det gjorde de så også, og vi brugte blandt andet Royal League-kampene til et eller andet sted at revanchere os. Og det blev brugt som afsæt til en flot serie i foråret. Men så var afstanden blevet for stor, og vi kollapsede til sidst, som bekendt.

Fodboldens fjender

- Til sidst vil jeg lige runde noget fra din fortid som også let kan blive fremtidsrelateret. Dengang du var i Team Danmark, skældte du meget på danske journalister fordi de ikke havde taget dopingproblematikken i cykling alvorligt og havde ageret meget ukritisk. Kan vi mon risikere at det samme er ved at gentage sig inden for fodbolden?

- Nu kan man jo beskylde journalister for meget, men måske ikke lige det. Jeg tror jeg har siddet 10 eller 12 år i den danske dopingkommission da jeg var i Team Danmark, og har stadig en god ven i Finn Mikkelsen der er sekretariatschef i Anti Doping Danmark. Vi snakker jævnligt sammen, og jeg hører også historier fra det virkelige liv. Og jeg må sige at efter min bedste overbevisning er der ikke doping i dansk fodbold.
Jeg plejer at sige at vores største problem snarere er at der er nogen der drikker for mange bajere! Men altså... det er der sgu ikke, og heldigvis for det. Men derfor kan man jo ikke afvise at der kan være eksempler. Hvis der endelig skulle være en dansk spiller der gik i fælden, så tror jeg nærmere det ville være fordi han havde været ude og få nogle sjove drinks med paraplyer i et eller andet sted.

- Nogle mener også at det hænger sammen med sportens karakter. At doping ikke er den store hjælp i fodbold.

- Nah, der er ingen tvivl om at der er foregået noget rundt omkring, for selvfølgelig er der da dopingstoffer der kan hjælpe en fodboldspiller til hurtigere restitution eller til at genvinde noget styrke efter en skade, og fodbold er jo også et eller andet sted mellem sprinterdiscipliner og udholdenhedsidræt, så selvfølgelig er der da stoffer der kan bruges, men altså... det ligger slet ikke i kulturen her.

- En anden af truslerne mod sporten som sådan er de spillesyndikater som på det seneste for alvor har rørt på sig. Både i Belgien og i Finland.

- Ja, der har været nogle eksempler. Og det er jo straks værre! Men der er brodne kar i alle lejre og svage mennesker alle steder, og ingen kan jo sige at det ikke kunne ske.
Når fodbolden er så forholdsvist ubesmittet på det her område, så hænger det jo sammen med det der er fodboldens inderste væsen, nemlig spillets uforudsigelighed. Det er noget sportsdirektører hader, for i virkeligheden vil vi jo gerne kunne kontrollere alt, men det er jo samtidig også fodboldspillets charme at det er uforudsigeligt.
Det er stadig, for mig at se, den eneste idrætsgren på det niveau, og med så mange penge involveret, med så mange forsøg på at kontrollere og have styr på alting og så stor økonomisk impact, der er det stadig den eneste idrætsgren hvor en kæmpe favorit taber til et eller andet upåagtet hold. Og det sker til alle tider — og det er jo også sket for os, må vi så sige!

FC København i den vide verden

Marathon-interview med Niels-Christian Holmstrøm - Del 3

Fra Port Elizabeth til Porto Allegre

Værdikrisen

Alibifodbold og granatchok

Fodboldens fjender

Curriculum Vitae