Kaffegrums - optakt til sæsonen 2004-2005
Af Sofadyret
De sommertunge regnskyer er for en stund drevet på
flugt. Gennem en svag varm tågedis fornemmer man, at vejret og kalenderen
faktisk er enige om årstiden - dette for første gang i umindelige tider.
Kalenderen afslører også, at en ny sæson står for døren, og som traditionen
efterhånden byder, så skal mit kaffekrus med grums fra Nestlés frysetørrede
pulverkaffe atter hjælpe min clairvoyance på vej. Om mine synske evner kan man
mene, hvad man vil, men sidste års gæt var ikke helt skæve, hvad angår guld,
sølv og de 2 nedrykningspladser. Det er selvfølgelig ikke meget mere end
svineheld, fordi fodbold ofte bliver afgjort på meget små marginaler. Havde det
ikke været for Elrio Van Heerdens drømmehug eller Santos' og Jesper Bechs
målnæser, så var mine spådomme næppe gået i opfyldelse.
Nuvel til
arbejdet! Den kommende sæson synes umiddelbart at indeholde et oplagt topfelt,
og et lige så oplagt bundfelt. Jeg forventer ligaen deler sig omkring 7.
pladsen, hvor der bliver et ordentligt pointhop ned til bunden. Topstriden
bliver sandsynligvis meget tæt, da der i mine øjne er seks mulige kandidater til de
tre medaljepladser, hvoraf jeg skønner nogle af kandidaterne mere oplagte end
andre. Sene transfers i sommervinduet, trænerfyringer og økonomi er alle aspekter,
der medvirker til at gøre kaffegrumsen uklar. Mit
bud på en slutstilling:
1. FC København - vi napper det tredie
mesterskab i træk, men det bliver sandsynligvis igen med hiv og sving.
Forskellen på FC København og alle de andre findes udenfor banen. På banen er
styrkeforskellen ikke så markant, men det er den i kulissen. Start blot på
trænerbænken, hvor vores fodboldorakel Hans Backe på tre sæsoner har skaffet
klubben to mesterskaber, en pokaltitel, samt en sølvmedalje og en tabt
pokalfinale. I nyere tid er det kun Ebbe Skovdahl, der kan stikke den - og så
alligevel knapt nok. Kommer man Hans Backes to sæsoner i AaB i hu, så bliver det
til endnu en pokalfinale (som taber), samt endnu en guldmedalje. Jeg havde
fornøjelsen af at følge Hans Backe som ekspert på svensk TV4 under sommerens EM
- mage til skarpe analyser skal man lede længe efter. Faktisk synes jeg, man i
dette land undervurderer mandens ekspertise, til fordel for Laudrups romantiske
luftkasteller. Da transfervinduet stadig er åbent, så skulle det undre om
ikke vores ellers så stækre trup bliver yderligere forstærket med en central- og
overvejende defensiv midtbanespiller. I efteråret kommer FCK til at sætte en
del point til i SAS-Ligaen i forsøget på at indløse den europæiske lottokupon
til en Champions League gevinst. Jeg tillader mig på forhånd at være enddog
meget skeptisk. Netop denne sæson synes CL at være sværere end sædvanligt at
kvalificere sig til. Hold som Real Madrid, Manchester United og Juventus skal
alle spille 3. runde kvalifikationskampe. Derfor gælder det om at holde konkurrenternes
forventede forspring til et minimum og så hente skabet på endnu et gyldent
forår.
2. AaB - med Erik Hamrén ved roret har AaB skudt papegøjen.
Holdet er stærkt forudsat, at man ikke indleder et veritabelt spillerudsalg.
Deres indsats i DONG-cuppen 2003/04 viste, at man har potentialet til at nå meget
langt og arbejde målrettet. Dette tror jeg fuldt og fast kan transformeres over
til SAS-ligaen. Holdet har ingen decideret svagheder, på nær en sædvanligvis
alenlang skadesliste. Med inspiration fra UEFA-cup deltagelse, så bliver det
løftestang for en sæson, hvor AaB bliver det bedste jyske bud på en
mesterskabskandidat. Holdet har været igennem en lærerig sæson, og nedturen i
efteråret 2003 må virkelig have modnet de unge spillere. Interessant bliver det
også at se, hvordan deres nye spillere slår til. I FCK ved vi alt om, at det
kan være en sand fornøjelse at følge spillere med eksotiske navne. At AaB ikke
ender øverst i tabellen efter 33 runder? - jo ser du... mit kaffegrums er
partisk.
3. Brøndby IF - nej det er ikke et forsøg på at gøre mig
morsom på Vestegnens bekostning. Jeg mener deres hold viste sit sande jeg i
foråret 2004, hvor det ikke slog til, da man havde lidt skader og marginalerne
lidt imod sig. En lille dæmon i kaffekoppen hvæser dog ad mig "du ved godt, at
Brøndby altid skal regnes som en oplagt mesterskabskandidat". Jo da!
selvfølgelig skal Brøndby det, men de virker ikke lige så oplagte som
kandidater, som FCK og AaB. Mest af alt, så tror jeg ikke på, at deres
spilkoncept holder over en hel sæson. Når det ikke kører for deres fløjspil, så
bliver de decimeret til et ganske ordinært SAS-ligahold. Dernæst kan man
risikere, at holdets styrmand Morten Weighorst får mere end svært ved at nå sit
hidtil meget høje niveau på grund af ledgigt i knæet. En erstatning for ham
råder truppen ganske enkelt ikke over, og i den just overståede sæson så
man, hvor afgørende en faktor hans tilstedeværelse er.
Min næste grund til at sende Brøndby ned på bronzepladsen skyldes: trænerbænken.
Man har sat en jord- og betonarbejder sammen med en kunsthistoriker - det er
sådan set fint til udgravningerne, når man har medvind og godt vejr, men i
dårligt vejr og modgang virker det som om man ikke har fælles fokus på, hvor der skal
sættes ind. Desuden virker det til, at man har det med
at glemme, at en sæson varer 33 kampe.
4. FC Midtjylland-
jeg må
indrømme, at jeg mere end tvivlede på Erik Rasmussens evner som toptræner, og
jeg var overbevist om, at holdet ville kollapse fuldstændigt i foråret 2004.
Spillerne og historien ville det anderledes. I det forgangne forår diskede
holdet op med efter danske forhold besnærende og attraktiv teknisk fodbold. Jeg
fornemmer, at vi endnu ikke har set toppen af, hvad dette hold kan præstere, og
forudser midtjyderne bliver et yderst giftigt bekendtskab i den kommende sæson.
Deres største fjende kan blive truppens manglende bredde og de til tider tunge baner,
samt tekniske holds typiske ømme punkt: at evne at præstere på et tilpas højt niveau
en hel sæson
igennem.
5. Esbjerg - selvom Ove Pedersen udførte sande mirakler
med holdet og opnåede en bronzemedalje, så tror jeg ikke på en gentagelse. De
andre trænere har efterhånden forstået, hvordan man skal spille mod Esbjerg.
Holdet er stadigvæk fyldt med talent og ganske solidt organiseret, men i mine
øjne mangler der lige et krydderi: individualisterne, som på egen hånd kan
afgøre de kampe, hvor spilkonceptet ikke fungerer.
6. OB - ja du
læste rigtigt. Jeg tror ikke på OB i længden, set over en hel sæson. Inden
efteråret er omme, så har spillerne fået knopper af deres trænerduo - i alt fald
den ene af dem, og det kommer til at ses. OB's fysiske styrke er samtidig deres
svaghed, og som oftest med hold Troels Bech er i spidsen for, så magter man ikke
at få nok tempo i pasningsspillet. Det bliver ligesom den forgangne sæson
forskellen mellem medaljer og en midterplacering. I forhold til de andre tophold
er OB samtidig det hold med det tungeste og mindst boldsikre forsvar.
7. Viborg - de grønne mænd fra det midtjyske ender med
garanti i midten af rækken. Hvilken plads det lige nøjagtigt bliver er straks
mere usikkert. Vi har her at gøre med landets i særklasse mest kyniske
kontrahold, der med Lurer Ove som træner, dyrker fedtspilleriet som en næsten
olympisk disciplin. Holdet er for godt til at komme i nedrykningsfare, men næppe
stærkt nok til at blande sig i topstriden. Same procedure as last year, James!
8. FC Nordsjælland - jeg kan ikke forklare, hvorfor
kaffegrumsen ikke sender FCN direkte ned i 1. division. På papiret ligner
deres defensiv mest af alt noget FCK's Danmarksseriehold kunne more sig med,
men jeg tror, at Dickoh og Jacob Rasmussen har lært en del i forhold til
sidste sæson, og de forstærkninger man har hentet til midtbanen gør, at dette hold
rent offensivt kan blive farligt for alle de andre 11
SAS-ligahold. Læg dertil, at Christian Andersen i sidste sæson fik rettet skuden
op og reddet klubben en ny sæson i det fine selskab på trods af en stribe
gyselige resultater. Den gamle sølvræv er stadigvæk snu, og med ham på
trænerbænken anser jeg ikke de sportslige udfordringer nær så store som de
økonomiske. Penge - eller manglen på samme - kan meget vel blive klubbens største
modstander.
9. Herfølge - hvis ellers den til tider amatøragtige
landsbyledelse kan holde sig i ro, så tiltror jeg den ny trænerduo så meget
pondus og kvalitet, at Svansbjergs naboflække atter kan smykke sig med titlen
SAS-ligahold efter denne sæson. Der er hentet nogle på papiret fornuftige
forstærkninger, og i løbet af sidste sæson så man, at holdet
holder et ganske fornuftigt niveau. Der er selvklart en del ting som kan og
skal forbedres, og det er specielt oppe foran. Det kneb gevaldigt med at få
scoret tilstrækkeligt med mål i den forgangne sæson, og det kan meget vel bringe
holdet i nedrykningsfare, hvis man fortsætter den pauvre træfsikkerhed fra
2003/04 sæsonen.
10. AGF - set fra min position, så sejler alt på
Fredensvang. Hvis ikke der kommer styr på de indre linjer, så er det
spørgsmålet, hvor længe den svenske toptræner Søren Åkeby gider at være en del
af farcen. Det kan godt være, at Kurt Andersen og hans tro følgesvende har
store ambitioner, men der skal helt andre boller på suppen rent ledelsesmæssigt
i denne sæson. I den forgangne sæson så man, hvor meget det almindelige kaos
smitter af på præstationerne inde på banen. Der er ikke kommet væsentlige
forstærkninger til, og specielt defensiven mangler den fornødne klasse.
Træningskampe og udtalelser fra spillerne op til sæsonen tyder på, at den er
gruelig gal - åbenbart så gal, at selv ikke en yderst kompetent træner kan få
rigtig orden i geleddet. Hvis et af oprykkerholdene kan byde på lidt
stabilitet, så kan denne sæson sagtens udvikle sig til en sand katastrofe for
AGF. Én ting er sikkert: AGF er det sværeste hold i landet at blive klog
på.
11. Silkeborg IF - selvom Viggo Jensen kender gamet i
SAS-ligaen som sin egen bukselomme, så syner hans trup ikke af meget. Den synes
yderst smal, og umiddelbart så skal man hænge hatten på nogle få rutinerede
rotters evne til at trække læsset for de mange, og i superliga-sammenhæng, uprøvede
kræfter. Klubbens kendskab til landets bedste række kan gøre, at man har en
realistisk mulighed for at forlænge sit ophold i SAS-ligaen. Det kræver dog, at
en af de mere etablerede klubber oplever en rædselsfuld sæson, og måske er
naboerne fra Århus et lige så godt bud til den sidste
nedrykningsplads.
12. Randers FC - med kun 7 spillere i truppen
med erfaring fra landets bedste række, så ser det efter min mening meget sort ud
for randrusianerne. Med det yderste af neglene sikrede holdet sig en plads i det
forjættede superligaland, men niveauet i sidste års 1. division var alt andet
end skræmmende. Holdet har en klar fordel og det er, at de næsten kun kan
overraske positivt.