Af Sofadyret, Bo N K og Bo CF 19
En bande løstgående Mandagstrænere trængte en eftermiddag i juli 2005 Torben Storm op i en krog på Peter Bangs Vej for at få ham til at fortælle lidt om FC Københavns stigende succes i talentarbejdet og hans egen placering i midten af det hele som ITU-træner.
Det blev til en længere snak om hans egen vej gennem systemet, om arbejde med unge spillere og deres højt strukturerede tilværelse – og om hvordan vi altid kan lade os inspirere af hvordan tingene gøres uden for andedammen.
Interviewet er oprindeligt lavet til Radio Løvetimen, men blev kasseret til radiobrug pga. den ikke alt for gode lydkvalitet. Men nu kan du høre det her; det er delt op i ti bidder som det kan anbefales at tage i rækkefølge, men som også kan høres hver for sig.
1. Fra KB til KB (8:05)
Torben Storm er ikke ligefrem et nyt ansigt på Peter Bangs Vej. Vi fik ham
til at fortælle om sin tur fra miniputtiden i KB over bl.a. AB, Næstved, OB,
Landskrona og Slagelse – før han til sidst endte på KB's anlæg igen.
2. Den stramme styring (4:58)
Siden Torben første gang holdt til på Frederiksberg, har dansk fodbold
ændret sig markant.
Nutildags er talentarbejdet i FC København er ikke kun grundigt struktureret
på ledelsesplan, det gælder også den enkelte unge spillers tilværelse, hvor
livet er lagt i meget faste rammer for de unge og håbefulde.
Men det er til stadig diskussion om strukturen på det danske talentarbejde
er som den skal være.
3. Med snøren ude (10:08)
Ikke alle talenter kan være født på Frederiksberg og omegn, så de skal
findes rundt omkring i oplandet. Og når de er fundet, kommer de mest
talentfulde ind uden Torben Storm og ITU-arbejdet. Men FC København har
aldrig fået den store anerkendelse i medierne for talentarbejdet, og hvordan
kan det være at det er sådan?
4. Den røde tråd (4:36)
Nej, nu ikke noget med ShubiDua – men det er højt prioriteret at de
unge spillere allerede fra juniortiden lærer hvordan man spiller fodbold i
FC København, lærer hvordan opgaverne er i det system som bruges på det
højeste niveau. Til gengæld er det også vigtigt at lære spillerne at begå
sig uden for banen – og ikke mindst sikre dem at de har noget at falde
tilbage på hvis de ikke slår igennem på førsteholdet.
5. Ude i Europa (2:43)
En af de ting som en storklub kan lokke de mest talentfulde unge med, er
rejser til udlandet hvor man kan samle inspiration og møde andre unge
spillere – og det fra de største klubber på kontinentet.
Da vi snakkede med Torben, havde ITU-truppen netop været i England og måle
sig med engelske jævnaldrende.
6. Det globale marked (2:45)
Internationaliseringen rammer også ungdomssektoren i FC København. Selvom
klubben dog mest kigger efter talenter fra København og omegn, begynder man
nu også i det små at kigge længere væk. Men det er ikke altid uden problemer
– bare at hente spillere fra Fyn kan være besværligt.
7. Øst-vest, hjemme bedst! (2:55)
De traditionsrige og berømmede hollandske fodboldakademier kan egentlig ikke
imponere Torben. Og da slet ikke efter at de nu også skal leve op til de nye
regler om unge udlændinge, så han ser ingen grund til at tage derned som
helt ung spiller.
For tiden foregår tingene snarere i Frankrig og Spanien – men i bund og
grund handler det altid om matchning.
8. Show us your character! (3:47)
Når fremtidens stjernespillere skal spottes, er det ikke længere bare
fodbolden der tæller. De unge mennesker skal også vise at de har attituden
og karakteren til at gå hele vejen, og det ses tidligt nutildags.
9. Psykologi og hokus-pokus (3:05)
Da Torben var på en studietur til Real Madrid, kunne den daværende
cheftræner, Vicente del Bosque, fortælle at det vigtigste for store spillere
og store talenter måske i virkeligheden var at faciliteterne var i orden, og
at der var godt humør til træning. Men Torben bed også mærke i en anden
forskel – og igen havde det noget med hovedet at gøre.
10. De største herhjemme (2:39)
Gennem sit trænerliv er Torben stødt på mange forskellige trænertyper og har
kunnet tage noget med sig fra de fleste. Særligt har han været tæt på de to
nok største trænerprofiler i dansk fodbold, Morten Olsen og Hans Backe.
Klik for mp3-fil.
7. Øst-vest, hjemme bedst! (2:55)
8. Show us your character! (3:47)